Afra Prinzessin Von American Canadian Nordlight var bedstemor til Nero og blev født den 09.02.1990 og døde den 17.10.2001.

Afra blev familiene "Zuchtbegründerin" hvor avlsarbejdet begyndte, så hun har altid haft en speciel plads i familiens arbejde med Hvide Schæfere.

Den flotte tæve blev ejet at Rolf og Elke Schmudde der har haft kennel med Hvide Schæfere siden 1996.

Familien har altid lagt vægt på den gamle standard, og har altid lagt stor vægt på kvalitet i arbejdet fremfor kvantitet, og har derfor gennem årene kun haft et eller 2 kuld hvalpe.

Familien har gennem alle årene ikke kun lagt vægt på arbejde med Hvide Schæfere der hjemme, men har også altid aktivt støttet foreningen White Shepherds eV i nød der hjælper Hvide Schæfere i nød.

Læs mere om denne fantastiske foreningsarbejde på hjemmesiden:
http://www.weisse-schaeferhunde-in-not.de/

Her ses Afro med nogle af sine dejlige hvalpe, hvoraf Barry Prinz Von Forst var en af den

Adonis von den Gelbachhöhen der var bedstefar til Nero kom også fra Tyskland hvor han blev født den 16.04.1994 og døde den 07.04.2004

Adonis kaldet "Bamse", på grund af sin maskuline bygning, der blev kendetegneden for mange af de hvalpe han blev far til,  var en af familens første  White Shepherd.

Teddy var en meget kær drengebarn, der gennem sit 9 årige liv blev far til mange prægtige store hunde, en af dem var Barry Vom Forst der var far til Nero.

Desværre døde den prægtige bamse alt for hurtigt, efter 9 år..
Adonis genannt "Teddy" var en udsædvanlig flot repræsentant for Hvide Schæfere i Tyskland.

Hvis du vil læse mere om avlsarbejdet fra familien i Tyskland, så besøg hjemmesiden: http://www.zvdf.de/

Her ses den skønne Adonis der var farfar til nero

Hvordan det hele begyndte

Den 14. april 2000 blev Barry og Nelly forældre til Skagens Nero. Fødslen foregik på en lille bondegård i landsbyen Try der ligger midt i Vendsyssel.

Den 9 juni forlod Nero med logrende hale og stolthed fødehjemmet og flyttede til sit nye hjem i Jerslev, og i løbet af sommeren blev den charmerende baby kendt på skuer og udstillinger i Jylland. Det blev til flere flotte første pladser og et baby certifikat fik han da også i hus.

Som hvalp og unghund levede Nero en ukendt tilværelse i Jerslev og efterhånden havde alle, bortset fra opdrætteren Annette Larsen, glemt alt om den prægtige hund fra Try.

I efteråret 2002 døde min 12 årige schæfer, og selvfølgelig skulle der en ny hvid schæfer ind i huset, men ak det var ikke nogen let sag for alle landets opdrættere havde solgt deres hvalpe, så enden blev at blive skrevet op til en hvalp efter Barry og Nelly.

Nero på dyrepension:

En tidlig morgen i november måned 2002 ringede telefonen. Det var fra Vendsyssel hvorfra det lød at der var afleveret en hvid schæfer på en dyrepension i Aalborg. Personalet på pensionen fandt via stambogen ud af at hunden var Skagens Nero.  Derfor havde de kontaktet Annette som straks kørte til Aalborg og fandt en stor glad hund som hun tog med hjem.

Annette kom til at tænke på jeg før havde haft hvid schæfer, og netop ønskede en hund efter Barry og Nelly, så derfor fik jeg tilbudt at komme og se hunden.

Turen gik straks til hovedbanegården og med toget til Brønderslev hvor en stor flot hund stod og tog imod mig. Efter en tur rundt i den skønne natur i Vendsyssel var en gensidige kærlighed klar Nero var helt klart den hund der lige passede til mig.

Den 3. november steg Nero for første gang ind i et overfyldt tog, med en ukendt ”far”, med kurs mod Avedøre ved København. Turen gik fint hele vejen hjem uden de mindste problemer og der var ingen tvivl om det var gensidig glæde fra første dag.

Nero og farmand Bary siger pænt farvel til hinanden.

Udstilling var ikke noget for mig, jeg havde jo set damerne i lang kjole og med hat og lang kjole i TV, så det var bestemt ikke noget for hverken Nero eller mig.

Men Annette havde en anden mening, en dag ringede hun og fortalte hun ville køre den lange vej fra Try til Præstø hvor DHL havde udstilling. Her havde jeg bare at møde op, så vi sammen kunne fejre Nero den dag blev 2 år. Forsøg på at undslå sig gik ikke, og den 14 april deltog Nero så i sin første udstilling siden han som lille baby havde været i ringen.

Starten på en vinderrække:

Det blev til en flot 1 præmie og certifikat i åben klasse og et diplom som Sjællandsvinder.

Flere erfarende udstillere kom og roste den ”nye” Nero, og fortalte at han da fortjente at blive udstillet igen. Tøvende lod jeg mig overtale til at deltage i en udstilling i Aunslev på Fyn to måneder efter,. Også her gik den stolte hund hen og scorede en flot første præmie og fik igen certifikat samt diplom som H. C. Andersens vinder.

I løbet af efteråret 2002 gik Nero den ene gang efter den anden ud af ringen som vinder, og den 1. december kunne han fejre han havde nået, at blive kåret som Dansk champion og Dansk Bronche Champion.

International champion og avlsgodkendt:

Derfor måtte vi selvfølgelig prøve en udstilling i Tyskland.  Det Tyske sprog mestrer hverken Nero eller jeg, men alligevel fandt Tyskerne ham som værdig til en første præmie og han fik det 3 Internationale certifikat og kunne 3½ måned efter at være Dansk champion fejre, at han nu var International Champion.

I Tyskland kom han også under de kritiske øjne inden han fik papir på at være avls godkendt i Tyskland.

På udstillingerne var Nero ikke kun en hund efter dommere og titler, men også gerne efter en godbid

Nej til spring og udstillinger:

Hundetræning skulle han selvfølgelig til, men spring, og stå stille, det var bestemt ikke noget Nero gad, hellere krybe under hegnet end have besvær med at springe var tydeligvis hans mening. Ved den afsluttende hundeprøve fik han da også top karakter i alle andre færdigheder end lige netop stå og spring hvor han scorede to rene 0 point, men alligevel blev det til en flot 2 præmie blandt 19 hunde.

Nero tager hellere en svømmetur end springer eller står pænt stille til træning.

3 gange årets hund:

I 2003 fortsatte Nero med at gå sejrrigt ud af ringen, og i september 2003 blev han kåret som årets hund blandt alle racer i DHL.

3 dage efter denne flotte præstation blev det konstateret Nero havde kræft. Angsten lyste ud af øjnene hos dyrlægerne og ikke mindst hos Nero og mig. Men den prægtige hund ville ikke lade sygdommen få magten, og efter 3 måneder var han igen i så god form, at han ville i ringen igen. På trods af tre hårde måneder med masser af timer hos dyrlægen, gik han ud med en flot første plads og et international bronze certifikat.

2004 blev indledt med endnu en første plads og det første super guld certifikat, som er den højeste anerkendelse der kan gives på Danske skuer i DHL, og på samme skue blev han kåret som årets hvide schæfer for 2003 i Dansk Hvid Schæferhundeklub.

Nero er altså historien om den ”smukke grimme ælling” der blev til en smuk svane, og som nu nyder sin alderdom tæt ved Vesterhavets bølger, hvor han også blev født.